Her samler, filtrerer og afprøver vi den nyeste teknologi og software for at kunne formidle essensen og gøre det direkte brugbart i forhold til dine behov. Vores mål er at opdatere og udvide dine kompetencer inden for de sidste nye teknologier, programmer, applikationer, kommunikationsformer og digitale platforme.
Du vil efter vores kurser være godt rustet til at gå direkte ud på arbejdspladsen og anvende din nye viden i professionelle sammenhænge.
Vi lægger vægt på mangfoldighed og et levende, uformelt miljø.
Kursussekretær / ANNE MØLLER KRISTENSEN"Min ambition er, at alle kursister skal gå glade herfra efter endt kursus, at de har lært en masse og haft en god oplevelse af stedet. Jeg sætter en stor ære i, at vores administration opfattes som gnidningsfri og serviceminded af vores kursister og forskellige samarbejdspartnere. De allerbedst dage for mig er dem, hvor alt går op i en højere enhed: papirarbejdet klapper, kurserne kører og stedet er fuld af liv og entusiasme. Heldigvis er langt de fleste dage netop sådan.” Anne har oprindelig en uddannelse som serigraf, og arbejdede som sådan i nogle år. Den megen brug af kemikalier inden for faget fik hende til at overveje andre muligheder. Hun vendte tilbage til skolebænken, tog en HF-eksamen og skiftede derefter håndværket ud med kontorarbejde. Hun har stået for administration og reception hos IT-Kompetence de sidste fem år. Anne har fra første dag sat en ære i, at alt fungerer, som det skal. Hun stortrives, når der er masser af aktivitet omkring hende – både på arbejdet og derhjemme, hvor hun holder af havearbejde og at beskæftige sig med kunst som maleri, grafik, stentøj og sølvarbejde. |
|
Underviser / ANNETTE ANDRESEN"Jeg arbejder med at skabe stemninger. Min baggrund som tekstildesigner mener jeg gør mig i stand til at se nye sammenhænge mellem koncept og designløsning. Jeg er god til at hjælpe projektet på vej, når ideerne er lidt uklare." Annette er uddannet designer og har stor erfaring med brugerorienteret design, produktion og mere kunstneriske opgaver. Sideløbende med arbejdet i sin egen virksomhed har hun gennem de sidste 10 år undervist i konceptudvikling, design til tryk og web samt diverse Adobe-programmer. Hun underviser også i materialelære og bæredygtigt design på Designskolen Kolding og har skrevet en bog om emnet i 2010. Som underviser er Annette allerbedst, når hun som sparringspartner indgår i en dialog med kursisterne om hvordan de får forløst deres ideer og bragt dem i mål. |
![]() |
Underviser / BO SØRENSEN”Som freelance grafisk designer deler jeg min tid mellem undervisning og produktion, og det er helt perfekt med den fleksibilitet og variation, som det giver i mit arbejdsliv. Jeg har et skarpt øje for layout og design, og kræver en del af mine kursister – de skal tage det grafiske udtryk alvorligt og gøre sig umage. Derfor er der også fart på mine kurser, for det er vigtigt, at vi når til et niveau, hvor kursisterne kan lave tryksager og websites, hvor det grafiske fungerer.”
Bo er uddannet grafisk designer. Han gik freelance som grafiker og underviser for et par år siden efter 20 år som grafisk designer fra Røde Kors og forskellige bureauer, hvor han har arbejdet med alt inden for tryksager: layout, design og projektledelse af magasiner, rapporter, brochurer og en masse andre tryksager. Det er tydeligt, at han nyder at dele ud sin erfaring på de grafiske kurser, og hans åbenlyse begejstring for Photoshop, Illustrator og InDesign smitter i den grad af på kursisterne. |
![]() |
Konsulent / DAPHNE HJORTH
"Jeg har det bedst, når jeg sidder på cafe i en storby eller vandrer rundt i vild natur. Så holdes min hjerne tilpas beskæftiget til, at jeg bliver fri til at tænke. Og der er tanker, jeg altid vender tilbage til: Sprog og bevidsthed (hvordan styrer sproget måden vi er i verden?) og hvad er en autoritet (hvorfor tror vi på dem?). I mit arbejde er jeg formidler - jeg skriver, laver kurser og underviser - og her får jeg testet tankerne i praksis."
Daphne blev cand.mag. med et speciale i kognitiv semantik og har trods mange år i det private erhvervsliv aldrig helt sluppet interessen for det teoretiske og akademiske. Hun er et inkarneret storbymenneske, der tænker/opfatter/lever i koncepter. De sidste 12 år har hun arbejdet som "training consultant", underviser, fundraiser og kommunikationskonsulent. Derudover har hun lavet performance i billedkunstsammenhænge. Hos IT-Kompetence står hun for en del af kommunikationsarbejdet, hvor hun har en jordbunden tilgang til det at skrive – tekster skal fungere og det ofte under tidspres. |
|
Underviser / DANIEL HØJBERG ELLEBÆK PEDERSEN”Jeg er nørd! Ingen tvivl om det. Jeg synes, det er vildt spændende at finde ud af, hvordan nye teknologier virker. Og jeg elsker historier om, hvordan et system oprindelig blev udtænkt og udviklet. Tidligere brugte jeg meget tid med at programmere i små lokaler i selskab med et par ligesindede. Men det blev for indadvendt i længden, og i dag er jeg superglad for at kunne dele min erfaring, viden og passion med andre som underviser.” Daniel har 16 års erfaring som programmør bag sig. Når han ikke sidder foran computeren, spiller han gerne guitar. Uanset hvad han laver, har han evnen til at lade sig opsluge og glemme tid og sted. Programmering og teknik er hjerteblod for Daniel, og det smitter af på hans undervisning, hvor fagligheden står centralt. Samtidig har han et klart blik for livets komiske sider og holder af at skabe en uformel tone, hvor der aldrig er langt til latter. |
![]() |
Underviser / JES CONRADSEN”Teknik, design, udvikling, samarbejde – jeg har en stor interesse for alle aspekter af IT. Fra min tidlige ungdom har computere og kameraer – sammen med ishockey og anden sport – taget en stor del af min tid, og jeg kan stadig glemme tid og sted i begejstringen over et nyt system. Som underviser er det en spændende og tilfredsstillende opgave at videreformidle min viden og passion, ikke mindst fordi jeg gang på gang får at vide, at jeg har gjort en forskel i en kursists liv.” Jes kom til programmering og webdesign efter en omvej omkring lægestudiet. De to retninger afspejler Jes: teknik fylder meget i hans liv, men behovet for at hjælpe andre mennesker er ikke mindre vigtigt. Tidligere har Jes både arbejdet på hospitaler og haft IT-jobs. Men som underviser har han fundet sin rette hylde i et job, hvor han kan kombinere de to sider. |
|
Underviser / LISE BOBEK”Det er vigtigt for mig, at der er ide og faglig bevidsthed i de projekter, jeg involverer mig i. Jeg går efter projekter med mål, udvikling og muligheder på tværs af fag og professioner.”
Lise er uddannet fra Kunstakademiet og Københavns Universitet og har 15 års praktisk erfaring med design, kommunikation og projektledelse. Hun mestrer design til såvel print som web og henter sit drive fra udsigten til nye professionelle udfordringer – nye medier, nye sammenhænge og chancen for at bruge sine færdigheder i nye interessante projekter. Lise arbejder på tværs af medierne og med at give kursisterne viden og inspiration til at bruge deres færdigheder bredt og i mange programmer. |
|
Projektleder / LOUISE BOEL”Jeg er en person, der holder af opstart og afslutning. Som projektleder er det tiden før og efter projekterne, der for mig er meget interessant: før projektet at se og definere behovet, at indkredse mål, metode og bemanding – og efter projektet at implementere erfaringer, viden og resultater dér, hvor det kan skabe innovation, begejstring og vækst. Og netop innovation, begejstring og vækst er mit brændpunkt. Derfor faciliterer jeg også workshops, brainstorm-møder, idégenerering og innovationsmiljøer, fordi jeg holder meget af at skabe fælleskaber, der kan skabe befordrende vækstmiljøer – og så elsker jeg sociale medier og hvordan det har ændret vores måde at kommunikere på!.”
Louise er arkitekt og har haft egen tegnestue i årevis sideløbende med, hun lavede tv og rejste landet rundt som foredragsholder. Hun er nem at begejstre og bevæger sig frit mellem genrer: hendes kreativitet kommer til udtryk gennem kunst, forskning og i det daglige arbejde mellem kolleger og kursister hos IT-Kompetence. |
|
Underviser / PETER LYSTER”Det vigtigste for mig er at finde ind til sandheden i det, jeg foretager mig. Jeg ved, at jeg er på rette vej, når jeg begejstres. Både som musiker og webunderviser er jeg drevet af glæde: Min egen glæde ved at udøve mit fag, og andres glæde når de får en god oplevelse. Jeg brænder for at være med til at skabe personlig udvikling hos mig selv og andre. Læringsprocesser, som jeg ser dem, indgår i den større personlige udviklingsproces, som handler om andet og mere end det konkrete fag. Jeg stræber efter at give mine kursister et solidt fagligt input, men også en klar fornemmelse af at deres læring indgår i en personlige livsproces.” Peter er uddannet pianist fra Rytmisk Musikkonservatorium og cand.it. fra IT-højskolen. Sideløbende med sin karriere som udøvende musiker, driver han sit eget enkeltmandsejet webudviklingsfirma og underviser i både musik og webudvikling. Som webunderviser kombinerer Peter en kunstnerisk forståelse af vigtigheden af at udtrykke sin individualitet med et fokus på orden og æstetik. Han er drevet af en passion for at hjælpe andre med at finde deres glæde i arbejdet med forskellige aspekter af webdesign og udvikling. |
![]() |
Underviser / RASMUS RUNE"For mig er de brede penselstrøg de mest interessante: hvor er verden på vej hen, hvad kendetegner vores tid? Sådanne overvejelser bringer mig ofte i retning af et grænseland mellem teknologi, kunst og videnskab – og her føler jeg mig, om ikke på hjemmebane, så i hvert fald vældig godt tilpas. Med dette udgangspunkt har jeg vekslet mellem udvikling af små private teknologiprojekter (en digtgenerator, elektroniske kompositioner m.v.) og koncepter til design af oplevelser – nyhedsbreve, brugergrænseflader osv. Jeg er meget fascineret af at iscenesætte kontekster, der fører til bestemte reaktioner og associationer hos modtageren.” Rasmus er uddannet cand.mag. i humanistisk informatik – selvfølgelig, for det studie ér virkelig ham. Han bevæger sig naturligt mellem teoretiske abstraktioner over teknologiske/menneskelige fænomener og mere jordnære emner som målgruppeanalyser og skriftlig formidling. I sin undervisning har Rasmus fokus på praktisk opgaveløsning med konstruktivt feedback, der kan anvendes umiddelbart. Samtidig er han meget optaget af at skabe et miljø, hvor kursister aktivt og naturligt deler viden og erfaringer med hinanden. |
|





