Medieværksted
LØBENDE OPTAG – hver mandag!
På Medieværksted kan du få hjælp til at lave dit eget projekt. Kursusindholdet sammensættes individuelt i et samarbejde mellem dig og vores instruktør.
Kursusindhold
Følgende emner kan indgå i relevante kombinationer:
- Opkvalificering i grafiske programmer og web (Adobe CS 6, Final Cut, After Effects, WordPress, foto, online marketing etc.)
- Projektudvikling med henblik på projektansættelse, fondsansøgninger, praktik m.v.
- Udarbejdelse af portfolio.
- Forberedelse til opstart af selvstændig virksomhed: Koncept- og produktudvikling, udarbejdelse af markedsførings- og salgsmateriale, undersøgelse af markedet etc.
- Individuel job-coaching, inkl. hjælp til at finde evt. praktikplads.
- Faglige oplæg i større eller mindre grupper afhængigt af behov.
- Ugentlig fælles gennemgang og sparring på hinandens projekter og planer/progression.
Varighed
Kursets varighed afhænger af dine mål med kurset og skal samstemmes med jobcentrets jobplan.
Målgruppe
Alle der arbejder inden for de kommunikative/ kreative områder og aktivt søger nye karrieremuligheder og kompetencer.
Arbejdsform
Sammen med vores instruktør planlægger du i en individuel samtale et målrettet og effektivt forløb, der er skræddersyet til dig. Det er en forudsætning, at du engagerer dig positivt og aktivt i forløbet. Til gengæld kan du fra vores side forvente at modtage kvalificeret sparring, feedback og input, fx til din idegenerering, din kreative proces, din brug af programmer, din skriftlige kommunikation og formidling, din projektstyring eller til det at starte egen virksomhed. Som kursist får du ydermere adgang til www.lynda.com, hvor du kan tage online tutorials i en mængde fag/programmer.
Kurset afsluttes med en præsentation af dit færdige projekt.
Kursuspris: 2.200 kr pr. uge.
Udfyld nedenstående formular og bliv kontaktet for mere information
