CINEMAGRAPHS

– the good, old .gif reborn this way !

Jeg har mange store lidenskaber her i livet. Nogen af de største er web og alt hvad der har med hardware og teknik at gøre, lige fra kameraer, mobiltelefoner og til computere. Jeg har stor appetit på viden om disse og bruger selvfølgelig nettet til at holde mig opdateret. I min søgen efter viden kommer jeg lejlighedsvis forbi diverse sites hvor der postes billeder, og netop dette var tilfældet da jeg for nylig opdagede.. Cinemagraphs!

Cinemagraphs er en kombination af stillbillede og video, og efterbehandling i det digitale mørkerum. Magien fra det gode still fotografi bliver bevaret. Det er et øjeblik fastfrosset over tid og samtidig eksisterer det ud over det splitsekund hvor lukkeren i kameraet af åben. Lavet rigtigt, så virker det bare!

 

For 3 år siden skete der en revolution indenfor digitale spejlrefleks/system kameraer, DSLRs.

Kameraerne blev istand til at optage HD video. Dette er i sig selv ikke revolutionerende, men sensorens størrelse i de digitale spejlreflekskameraer og de tilhørende suveræne og lysstærke objektiver, giver så fremragende kvalitet at filmindustrien har kastet sig over disse!

  • Kameraerne er i stand til at optage full HD og gør dette i stort set mørke.
  • Den relativt beskedne størrelse på kamerahusene giver filmskaberne helt unikke muligheder for at placere dem på trange områder.
  • Prismæssigt har det også været revolutionerende. Det første full frame DSLR som optager HD video blev introduceret i september 2008 til ca. 20.000 Dkr. Altså indenfor rækkevidde for entusiaster og ivrige amatører. Digitale HD videokameraer med sensorer i full frame størrelse eksisterede allerede, men til samme indkøbspris som en bil i mellemklassen på danske plader, altså et større 6 cifret beløb!

Disse revolutionerende digitale spejlreflekskameraer har (for nylig) afledt en trend, som ikke helt er stillbilleder og heller ikke helt er video. Det er en mellemting, og blandet med det gamle .gif format så er resultatet noget forfriskende og ganske fascinerende. Det kombinerer det udseende og den kvalitet, som kendes fra billeder fanget med DSLRs med .gif formatets understøttelse af frame by frame animation. Animationen behøver kun i en del af stillbilledet, og hvis den rigtige balance rammes er resultatet helt specielt! Billeder lavet med denne teknik kaldes for cinemagraphs.

Cinemagrahps har fascineret mig så meget at det faktisk minder mig om et kendt, dansk eventyr. Her følger eventyret om cinemagraphen:

Der var engang et billedeformat kaldet .gif. Det trivedes i et land for lang, lang tid siden som hed Web1.0–land... Gif-en var et effektivt og avanceret billedeformat som tillod dynamisk indhold på nettet. Her er eksempler fra de gode gamle web1.0 dage:

old_gif

old_gif

old_gif

old_gif

old_gif

Senere blev gif formatet endda lidt mere kreativt.

animated-gif

animated-gif

animated-gif

animated-gif

Flashforward til i dag. Vi befinder os i Web2.0-land, hvor båndbredden er tyk og det flyder med video, flash og andet dynamisk indhold. Gif-formatet bliver set lidt ned på, som noget forældet. Der er kommet en yngre konkurrent og arvtager i .png formatet, som understøtter gennemsigtighed i hele 256 niveauer. Gif formatet er endt med et liv i skyggen og bruges stort set kun til små grafiske elementer. Som tiden går ser de andre flottere billedformater skævt til gif-formatet. Der er ikke langt til en sammenligning med den grimme ælling.

Lige pludselig sker der en lille revolution med gif' en. Fra at være forældet, ikke værdsat , og lidt af en grim ælling udvikles cinemagraphen og bliver med ét fotografernes nye darling.

Som i det kendte eventyr er der er en lykkelig afslutning, men om .gif´en lever lykkeligt til sine dages ende vides ikke. Det er dog sikkert og vidst at den gode gamle.gif´ er genfødt.

cinemagraph

cinemagraph

cinemagraph

Gode råd hvis du selv skal lave cinemagraphs.

  • Brug videodelen sparsomt og diskret. Ellers udvandes effekten.
  • Brug motiver og baggrunde hvor hjernen automatisk ved at der er bevægelse (gader i byer, natur hvor vinden blæser, vand bølger eller ansigter). Kontrasten mellem bevægelse og det der er frosset skal være størst mulig.
  • Lav de samme overvejelser inden billedet tages, som hvis du skal et godt stillbillede. Tænk over baggrund, lyssætning. Hold kameraet stabilt. Hint → brug en tripod!
  • Sørg for at animationen looper pænt. Brug samme start og slut frame.

 

Onsdag den 30. november klokken 15 holder jeg et gå-hjem-seminar om ”Cinemagraphs” og viser i den forbindelse hvordan man laver en cinemagraph. Seminaret er gratis og åbent for alle interesserede. Det finder sted hos IT-Kompetence, Hejrevej 28, 4., København NV.

Cinemagraphs:
http://fromme-toyou.tumblr.com/tagged/gif/
http://cinemagraphs.com/
http://iwdrm.tumblr.com/post/1628821081/every-gun-makes-its-own-tune-the-good-the
http://www.coolhunting.com/tech/cinemagraphs.php
http://www.flickr.com/groups/cinemagraphs/

Tutorial:
http://www.labnol.org/software/cinemagraph-tutorial/19453/ Prøv selv!

 



Skrevet af Jes Conradsen